AKTIVER JAVASCRIPT FOR AT HANDLE. SE INSTRUKTION HER:

 

imarketing
Jernbanegade 23B
4000 Roskilde
Telefon: 47 17 32 64
E-mail: info@imarketing.dk

Vi oplever ALT for tit at se hjemmesider, der år efter år lever et usynligt liv på Internettet.

Det er typisk hjemmesider, som bliver annonceret i TV eller de trykte medier (da de er usynlige kan de jo i sagens natur ikke findes på andre måder ).

Vi bliver lige rystet hver gang vi ser sådan noget.

Specielt fordi vi kan se, at det ofte er store og dyre systemer fra mediebureauer, der har bygget en hjemmeside til en stor virksomhed.

Der er en verden til forskel fra de fleste mediebereauer, der har deres udgangspunkt i det trykte medie og en Internetvirksomhed, som, for at kunne få succes i dette marked, fra første færd har været nødt til at sætte sig ind i hvordan Internettet fungerer.

Hvad er det så, mediebereauerne gør forkert?

Overordnet set, så gør de alt forkert.

Søgemaskine optimering, navigation, brugervenlighed, kvalitetsstyring for at nævne blot nogle få ting.

De følger stort set ingen af de anvisninger, vi kommer med.

Af naturlige årsager, er det ikke noget, der bliver råbt højt om.

Mediebureauerne fortæller det naturligvis ikke selv…. for så længe de store virksomheder pumper penge i den ene værdiløse hjemmeside efter den anden, så gør det jo livet så meget lettere for deres mindre konkurrenter at bygge effektive hjemmeside, der kan tage markedsandele og vokse sig store.

Selv om det tit bliver beskrevet som ”Guerilla Marketing”, så er det i virkeligheden blot et spørgsmål om at kende sit medie og sine brugere.

Ovenstående er naturligvis en generalisering: Nogle FÅ mediebereauer HAR efter mange års pres fra webbereauerne læst skriften på væggen... og alligevel falder mange stadig i de huller der i på vejen.

Vores råd er, at lade webbereauer med gode Web Content Management Systemer levere "motoren" til at drive hjemmesiden... og så kan mediebereauet såmænd godt lægge deres ting ind her. Så er fundamentet da i orden.

Når vi skriver gode Web Content Management Systemer i sammenhæng med optimering til søgemaskinerne, er det fordi mange af disse systemer helt savner optimeringen til søgemaskinerne og så er man lige vidt: Usynlig på Internettet.

Hvis du undrer dig over, hvordan vi kan være så sikre i vores sag, er det fordi vi tidligere har arbejdet i et typisk mediebereau og vi desværre alt for tit oplever, hvad vores kunder bruger til at vedligeholde deres hjemmesider med når vi kigger i den html kode, som ligger bag hjemmesiden.

Vi har i denne sammenhæng skrevet Søgeoptimeringsrapporten og fået vores eget Web Content Management System til at arbejde bedst muligt sammen med søgemaskinerne.

Har du været inde på en fancy FLASH hjemmeside med en avanceret navigation?

Flot ser det ud, men ud over at denne type sider typisk er usynlige på Internettet, så går der som regel ikke ret lang tid før man forlader dem, da mange af dem er nærmest umulige at finde rundt på.

Alle regler bliver brudt:

Hjemmesiderne er legepladser for FLASH programmører, som lever i deres egen verden, afskåret fra, hvad brugerne har behov for.

Billederne er flotte, men den generelle kvalitet er lav. Der mangler tit helt basal information omkring produkterne, som gør, at man som forbruger hurtigt forlader denne type af hjemmesider.

Vi er på ingen måde modstander af FLASH. Det skal bare bruges rigtigt.

Drop-down navigation - Javascript navigation

Nogle ejere af hjemmesider synes, at det er flot med javascript navigation, som folder sig ud, når man holder musen over et hovedmenu-punkt.

Problemer er bare, at ud over, at denne form for navigation er særdeles effektiv til at skræmme de besøgende væk, så sikrer den også 100% effektivt, at søgemaskinerne ikke kan følge linket og herved indeksere det dyrebare indhold på siderne. Søgemaskinerne kan nemlig ikke, lige som FLASH, "læse" Javascript.

Vil du vide mere om søgeoptimering? Så vil vi anbefale, at du køber Søgeoptimeringsrapporten, vores første E-bog på Nettet.

 


 

iMARKETING - Jernbanegade 23 B - 4000 Roskilde - Tlf.: 47 17 32 64 - E-mail: info@imarketing.dk - Hjemmeside: www.imarketing.dk

Cookies

 

    
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.  Læs mere om websitets cookies.