AKTIVER JAVASCRIPT FOR AT HANDLE. SE INSTRUKTION HER:

 

imarketing
Jernbanegade 23B
4000 Roskilde
Telefon: 47 17 32 64
E-mail: info@imarketing.dk

Er mulighederne på Nettet for overvældende? Hvad skal du gøre?

I hvilken rækkefølge? Og hvorfor er rækkefølgen afgørende for din succes?

Her er  de 7 vigtigste trin til at komme rigtigt i gang med at sælge på nettet:

 

1. Undersøg markedet

Desværre falder alt for mange virksomhedsejere i med begge ben før de overhovedet er begyndt. For de vælger at starte en virksomhed, der er overrendt af andre iværksættere med samme interesse.

Et eksempel er kvinden på barsel, der har købt en masse børnetøj til sin nyfødte og som synes at det kunne være sjovt at starte en webshop med børnetøj eller tøj. Hun tænker ikke over, at markedet de sidste 15 år er fyldt med andre, der har haft den samme drøm som hende. Hun opdager det først, når hun har brugt alle sine penge på hjemmeside, tøjindkøb, AdWords og søgemaskineoptimering. Det er penge, som hun kunne have brugt i et helt andet marked med langt flere muligheder for succes.

 

2. Skab dit produkt

Du skal have noget at sælge - ellers kan alle de andre ting du gør være lige meget. Om der er tale om et fysisk produkt, et elektronisk produkt, en serviceydelse eller noget helt andet er styret af, hvad du har fundet ud af i din markedsundersøgelse. Men du bliver nødt til at få en indtægt ud af dine bestræbelser fra starten - ellers vil du hurtigt gå kold, når du skal til at markedsføre dig. Alt for ofte hører jeg rådgivere foreslå nye iværksættere, at de skal ud at låne astronomiske beløb for at kunne starte en online forretning. Dette er en helt forkert og farlig tilgang. Du skal teste om vingerne kan bære - og så kan du gen-investere i din virksomhed når du kan se, at det fungerer.

 

3. Opbyg din hjemmeside

Hjemmesiden skal være søgemaskineoptimeret og brugervenlig – også for webmaster, der skal lægge nyt indhold ind. Er tingene for besværlige, så bliver de ikke gjort eller de stjæler den tid du skulle bruge på andre ting. Friskt indhold er en vigtig parameter i søgemaskineoptimering, så gør det nemt at opbygge indholdet. Vælg et hjemmesidesystem, der ikke kun præsenterer indhold; men som er specielt udviklet til salg.

 

4. Brug AdWords til at finde de søgeord der sælger

Du vil få et helt skævt billede af hvilke søgeord, der genererer kunder og hvilke der kun genererer besøgende, hvis ikke du starter med at vise alle dine interessante søgeord lige højt oppe i Googles søgeresultater.
At finde de ord og annoncetekster, der leverer kunder, er den vigtigste forberedelse til den efterfølgende konverterings- og søgemaskineoptimering.

 

5. Optimer din hjemmeside til at blive en effektiv salgsmaskine

På en gennemsnitlig hjemmeside forsvinder 98-99% af alle de besøgende uden at gøre noget som helst. Hvis ikke din hjemmeside præcist formidler dét dine potentielle kunder har brug for, så forsvinder de igen uden at købe. Det indebærer, at du fremstiller målrettede landingssider hvor hver enkelt side skal optimeres – og du skal overveje, om du ikke hellere skal få folk på din mailingliste i stedet for at de forsvinder igen. Herved kan du kontakte dem flere gange med information og gode tilbud.

 

6.  Søgemaskineoptimering

Når du véd hvilke søgeord der giver kunder og du har fremstillet målrettede landingssider der sælger, så véd du også præcis hvilke sider det kan betale sig at få højt op i Googles søgeresultater. Ingen gætterier – for nu véd du hvad du skal gøre.

 

7. Gentag Punkt 4 – 6, Gentag Punkt 4 – 6, Gentag Punkt 4 – 6.

Det drejer sig om at fokusere på de få ting der virker. Ovenstående er en liste der går direkte efter at skabe salg. Hold fast og fokuser på disse 6 punkter indtil det fungerer perfekt.
Først herefter kan det betale sig at gå videre med andre og mindre effektive markedsføringskanaler

 

Den ultra-korte opskrift ve succes med at sæge på Internettet så kan din succes koges ned til 3 simple elementer:

  1. Du skal have relevante besøgende ind på din hjemmeside
  2. Du skal konvertere de besøgende til kunder
  3. Du skal få dine kunder til at købe mere af dig

Hvis du er bedre end dine konkurrenter i dit marked til disse 3 ting,
så er du markedsledende i din branche....

Lad os hjælpe dig til dine mål. Ring på 47 17 32 64 eller skriv til info@imarketing.dk og fortæl hvor du er kørt fast.

 

 

iMARKETING - Jernbanegade 23 B - 4000 Roskilde - Tlf.: 47 17 32 64 - E-mail: info@imarketing.dk - Hjemmeside: www.imarketing.dk

Cookies

 

    
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.  Læs mere om websitets cookies.