AKTIVER JAVASCRIPT FOR AT HANDLE. SE INSTRUKTION HER:

 

imarketing
Jernbanegade 23B
4000 Roskilde
Telefon: 47 17 32 64
E-mail: info@imarketing.dk

Er du fristet af "AdWords trafik" fra et bureau, hvor du betaler bureauet pr. besøgende på din hjemmeside?

Så vil jeg anbefale dig at læse videre inden du beslutter dig:

Sagen er, at man ikke skal køre AdWords i ret lang tid før man finder ud af 2 ting:

1. Der er op til 100 gange forskel i prisen på forskellige søgeord.

2. Der er også op til 100 gange forskel på, hvor sansynligt det er, at et specifikt søgeord i sidste ende konverterer en besøgende til en kunde.

Alligevel bliver AdWords-klikkene solgt som slik i en slikbutik i form af bestemt antal besøg til en given fast pris pr. besøg.

Hvis vi skulle overføre dette til den fysiske verden, ville det svare til, at du først tager på Q8 tanken og fylder een af deres almindelige poser op med 30 stykker blandet slik - og betaler 1.000 for den.

Derefter tager du lige en pose med til guldsmeden og fylder den op med 30 stykker blandet bestående af ædelstene, guldringe og ure hvorefter du også betaler 1.000 kr for den.

Mit spørgsmål er så:

Hvilken pose vil du have?

Hvilken pose tror du, at du reelt får?

Hvis jeg som bureau får valget og ved, at jeg kan købe 30 stykker "trafik" til 30 øre stykket og kan sælge den samme "trafik" til 5 kr. stykket, ville det så ikke kræve en MEGET høj moral og selvdisiplin ikke at købe "slik" og sende det videre til dig som "trafik"?

For du har jo fået den specificerede vare under alle omstændigheder. Specifikationen er jo forsimplet til "30 stykker" - ikke "30 stykker slik" eller "30 stykker ædelstene". Bare 30 stykker.

Jeg ved ikke hvordan andre kan undgå at skele til, hvad de selv tjener når de "blander bolcheposen" for hvad er det der styrer, hvor mange diamanter (søgeord der giver kunder) og hvor mange bolcher, der skal i posen?

Hvordan kan du som køber af disse ydelser være sikker på om der overhovedet er andet end bolcher i posen?

I min verden er dette den voldsomste skævvridning af udbud og efterspørgsel, jeg nogen sinde har oplevet i mit liv når vi taler om lovlige ydelser.

For een ting er sikkert: Du får ikke en pose med guld og ædelstene ved at betale 1.000 kr for en papirspose med udefineret indhold.

Når jeg som sælger leverer varer over disken har jeg det, man kalder "Professionelt ansvar".

Når jeg nu ved at tingene er som beskrevet, kan jeg ikke tillade mig at undlade at informere mine klienter om hvordan tingene hænger sammen - for kunderne kommer til bureauerne FORDI de ikke ved nok om, hvordan det hele hænger sammen.

Jeg håber, at jeg med dette indlæg har klædt dig på til at stille krav til dit bureau, så du undgår at indgå en aftale hvor du køber værdiløse søgeord, der ikke genererer kunder inde på hjemmesiden.

For dem er der masser af - og de koster intet.

 

iMARKETING - Jernbanegade 23 B - 4000 Roskilde - Tlf.: 47 17 32 64 - E-mail: info@imarketing.dk - Hjemmeside: www.imarketing.dk

Cookies

 

    
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.  Læs mere om websitets cookies.